Aktiviteter

 

Vi tilbyder:

1.  Hvalpetræning/-motivation.
2.  Træning på konkurrenceplan.
3.  Træning på motionsplan / familiehundetræning.
4.  Rally-lydighed.

Spring

Vi starter hvalpetræning 3 gange årligt, januar, april og august, så der skulle være en mulighed for at begynde når din hvalp har alderen, ca. 3 mdr.

Er din hund ældre end 8-9 mdr. har vi også hold til den.

Vi har hold på alle niveauer (næsten).

Træningen forgår ved klubhuset samt på området ved rensningsanlægget, som ligger i gåafstand, men vi vil også gennemføre træning andre steder efter behov – f.eks. gåture i byen, sporsøgning på marker i nærområdet og andet.

Ca. 1. april til 1. oktober træner vi om aftenen. 1. oktober til 1. april træner vi primært lørdag med enkelte undtagelser. Vi holder vinterferie i december og delvis sommerferie i juli.

Andre klubaktiviteter:

Hvert år afholdes klubmesterskaber. Både i DcH-programmet og Rally.

Grillfest

Desuden afholder vi kreds- og venskabskonkurrencer og sender medlemmer til konkurrencer i andre klubber, hvis interessen og evnerne er der.

Vi laver også små konkurrencer og test’s for begynderhunde og hvalpe, kaldet C2-hunde.

Der arrangeres også “familieture”, hvor vi mødes ved f.eks. Dollerup Bakker og nyder en gåtur med familien og vennerne fra klubben og hygger os med medbragt mad/kaffe etc. Se nærmere om planlagte ture under “arrangementer”.

Så har vi naturligvis vores årlige generalforsamling og ikke at forglemme vores årlige hundefest (uden hunde) i slutningen af året, hvor eventuelle pokaler fra klubmesterskabet bliver uddelt.

Der er lukket for kommentarer.