Lydighed Har du lyst til at arbejde med alle din hunds sanser og medfødte drifter, så er DcH-programmet det helt rigtige for jer. I DcH-programmet arbejder du med hundens evne til at søge efter både spor, tabte genstande og forsvundne personer. Disse øvelser foregår som regel i naturområder og på marker, hvor du har god brug for din hunds medfødte evner. Ved siden af disse øvelser er der udfordrende og spændende lydighedsøvelser, som er med til at give et godt samarbejde med din hund. I lydighedsprogrammerne er øvelserne delt op i ”klasser”, der repræsenterer forskellige sværhedsgrader af de enkelte øvelser. For alle klasserne gælder, at der er masser af spændende ting at arbejde med for hund og fører. Er du helt ny med hund, skal du gennem C-klassens grundprogram før du er klar til at arbejde med de mere selvstændige øvelser. Nogle øvelser kræver kun få ganges indlæring, før hunden kan dem, andre kræver intens tankevirksomhed hos hunden, og der kan gå lang tid, før øvelserne er i orden. Men så meget gladere er både du selv og hunden, når det lykkes Lydighed for sjov Det er ikke noget krav at du deltager i konkurrencer for at træne lydighed, du vil opdage at din hund bliver meget mere harmonisk hjemme hvis du fortsat træner den, alle hunde elsker at bruge deres fantastiske næse til spor og feltsøg. Lydigheds-øvelser: I lydighed arbejdes der bl.a. med følgende øvelser med forskellige sværhedsgrader efterhånden som du og din hund bliver dygtigere: - Lineføring/fri ved fod
- Stå / Sid / Dæk
- Gruppedæk
- Apport
- Spring over springbræt
- Fremadsendelse
- Rundering/eftersøgning
- Halsgivning
- Sporsøg
- Frit søg
I træningen arbejdes der på mange forskellige – og sjove – måder for at indlære og stabilisere de forskellige øvelser – så der trænes betydelig flere forskellige øvelser end de ovenfor nævnte.
DcH´s konkurrenceprogram i lydighed. DcH-programmet er delt op i fire forskellige klasser, hvor C-klassen er den letteste og sværhedsgraden af de enkelte øvelser stiger gradvist op igennem klasserne B, A og eliteklassen. For at opnå oprykning til eliteklasse, skal hund og fører have et virkelig godt samarbejde og hunden skal have lært at arbejde koncentreret over lang tid. Op gennem klasserne udvikles hundene i et roligt tempo, så de bliver dygtigere til at udnytte deres sanser, bliver mere vedholdende i arbejdet og til at samarbejde med deres hundefører. DcH-programmet kan inddeles i fire hovedområder, hvor hver del er lige vigtig; Lydighed, rundering, spor og frit søg. I DcH arrangeres der konkurrencer i alle fire klasser i DcH-programmet rundt i hele landet. Hund og fører kan rykke op til næste klasse ved at opnå de krævede point ved to konkurrencer indenfor samme kalenderår. C-Klassen Denne klasse er beregnet for nye hunde og hundeførere, som har gennemgået et begynderkursus. I C-klassen trænes lydighedsøvelserne lineføring, stå, sid, dæk, apport og spring. Første trin i rundering - hunden sendes direkte mod en delvis synlig figurant. Frit søg - hunden skal finde én genstand i et felt. I C-klassen er max point 150, hvor hund og fører skal opnå mindst 2 x 110 point for at rykke op i B-klassen. B-Klassen B-klassen er for hunde og førere, der er rykket op fra C-klassen. Samtidig starter en rutineret fører med en ny hund direkte i B-klassen. I B-klassen introduceres lydighedsøvelserne; fri ved fod og fremadsendelse med afdækning samt spor. I B-klassen er max point 200, hvor hund og fører skal opnå mindst 2 x 160 point for at rykke op i A-klassen. A-Klassen A-klassen er en rigtig brugshundeklasse, hvor øvelser får et omfang, der stiller krav til hundens naturlige evner, kondition og samarbejdsevner. Lydighedsøvelserne for endnu et hak opad med sværhedsgraden. Der introduceres fremmed apport, fremadsendelsen og gruppeafdækning. Eftersøgningen starter også i A-klassen. Hunden skal gennemsøge et større naturområde, finde og markere to skjulte figuranter, der er også et frit søg er med tre genstande I A-klassen er max point 300, hvor hund og fører skal opnå mindst 2 x 260 for at rykke op i eliteklassen. Eliteklassen Eliteklassen kan tilbyde enhver brugshund udfordringer på et højt niveau. Hvert år afholder DcH en landsdækkende Eliteturnering med 15 deltagere. Det kræver både dygtighed og tålmodighed hos hund og fører at komme med i denne fornemme turnering. De 3 bedst placerede i Eliteturneringen et år er fødte deltagere i det følgende års turnering. De sidste 12 udtages på grundlag af de tre bedste resultater, som hundene har opnået i foregående konkurrence sæson. |