Jeg startede i DcH Kjellerup i april 1991 med en genbrugshund, bl. schæfer mm. Jeg skulle, som så mange andre, "bare" gennemføre et 3 mdr. kursus, men fandt ud af, at der var betalt for resten af året og så kunne jeg jo lige så godt fortsætte.
Jeg har gået med 2 blandingshunde, en Rottweiler og nu en labrador.
 
Jeg brænder for DcH-programmet og tog træneruddannelsen i foråret 1992 og har siden gennemført "et hav" af efteruddannelses kurser.
Jeg har trænet hvalpe, unghunde, kursushunde og som nu DcH-programmet.
Jeg blev medlem af bestyrelsen i efteråret 1993 og har været formand siden efteråret 2013.