Juleafslutning 2025.....

I lørdags afholdte vi fælles juleafslutning for hele klubben, 32 hundefører havde tilmeldt sig, et ret pænt fremmøde til lidt lørdags hygge.

Der var opstillet 4 forskellige baner som alle prøvede kræfter med og nogle hunde blev udfordret på opgaver de ikke før havde udført. 

Der var 4 hold i gang og så roterede man rundt blandt banerne. Det var delt op efter hvilken instruktør man har til hverdag på sit hold. Det gav lidt ulige fordeling da det ikke var alle hold der var lige godt repræsenteret og nogle instruktører har flere hold om ugen, men det gik fint, dog med lidt ventetid mellem posterne.

Da alle var færdige på banerne blev hundene sat i bilen og hundeførerne gik ind til nogle velfortjente æbleskiver og varme drikke i klubhuset. Grundet det store fremmøde kunne vi i år ikke være i kaffestuen, men måtte tage det store rum i brug. Det er noget vi kan lide 😉 

Mens der spist æbleskiver blev der uddelt lidt gaver til nogle instruktører, men også dem der igennem året lige giver det ekstra i klubben. Ingeborg gav derfor Bodil en gave for den indsat hun udfører for klubben både i det daglige som køkkenansvarlig, men også til alle vores konkurrencer som "madmor". Som Ingeborg sagde; der mangler aldrig noget når vi afholder noget og skulle der mod forventning gøre, skynder Bodil sig straks at fixet. Vi skal huske at værdsætte alle vores frivillige hjælpere og dem der lige gør den ekstra indsats for at få det hele til at kører på skinner.   


Inden vi afsluttede dagen blev der afholdt en lodtrækning hvor man kunne vinde nogle gode sponsorgaver vi havde fået til dagen. Der var i alt 11 gaver der blev trukket lod mellem. Vi havde blandt andet fået sponsorereret et tæppe fra ABC Hundeudstyr , 4 gavekort fra Skovborg Hundepark , en hue fra  Zjoos Kjellerup , 2 poser med lækkerier fra Rødkærsbro og Karup dyreklinik og så havde Kitti fået fat i nogle hjemmebagte småkager og Gismo, Kitti's hund, havde sponsoreret nogle guffer. Han vidste det dog ikke selv.

Vi takker fra bunden af vores hjerter sponsorerne for de fine gaver og opfordre jer alle sammen til at støtte alle vores sponsorer. Det er en af de måde vi kan sikre os at de stadig vil hjælpe os med gaver til stævner og klubarrangementer. Husk også at kigge under Event sponsorer på hjemmesiden hvor du kan se hvilke forretninger der støtter os. 


Vi vil fra klubbens side gerne takke alle de fremmødte for deres opbakning til vores arrangementer, det er det der gør det værd at lave det.  Og også stort tak til de instruktører der satte baner op. 

På vegne af bestyrelsen og klubbens instruktører 🎄 


Her er lidt billeder fra dagen 

 

 Bordet med alle de fine sponsorgaver               Nogen var hurtige til at tage deres gave i brug. Her er det Naya der nyder hende nye tæppe


  

Der var godt fyldt op i det store rum               Ingeborg der deler gaver ud                                       Annette var også så heldig at få en gave fra hendes A og B Hold


                                 

Vi kan nemlig nu prale af at have et A-hold                             Vi har også en oprykning til klasse 2 i NoseWork 

da Frederik i år er rykket op i A klassen i DcH program           Annette og Naya er nemlig også rykket op i år



Birgitte og Heidi havde sat op til de 4 verdens hjørner. En løbe øvelse som så ud til at passe hundene godt

             


Lisbeth og Inger havde sat en lille Rally bane op med lidt juleforstyrrelser. En rigtig god øvelse for både hundefører og hundene.

     



Annette og Tina havde lavet et kartoffelløb gennem et minefelt. En udfordring for mange hunde og hundefører, da krævede både balancerende med kartoffel og holde hundene fra genstandene.

   

Til dem der ikke mente at minefeltet var den store udfordring, siger Kitti at man gerne må låne rollatoren næste gang og se om man kan holde både ske, kartoffel, styre og kører med rollator alt i mens man skal have styr på ens hund også 😐


Metha og Solveig havde sat et søgefelt op i skoven. Der havde været nissekrig og hundene skulle på tid finde så mange ofre som mugligt. Der er desværre ikke nogle billeder fra selve feltet

 


Der var ventetid mellem banerne og mens de andre på holdet udførte opgaverne, men ventetiden blev brugt på hygge, snak og hygge med hundene

     



Vores formand Annette's ældste hund Liva besluttede sig for at det ene af verdenshjørnerne gik helt til Nordpolen og julemandens gavebod eller tag-selv-bod i Liva's tilfælde. Liva kan ikke stå for bamser eller ting generelt hun kan have i munden. Hendes tur ud i det ene verdenshjørne gik derfor en tur over i minefeltet hvor hun "stjal" minerne

     

 


Nyheder

Sponsorer