Velkommen til DcH Kjellerup...
Kjellerup Civile Hundeførerforening er en lokalforening under Danmarks civile Hundeførerforening. Vi er omkring 100 medlemmer, en blanding af både instruktører, aktive hundefører og støttemedlemmer.
DcH er en forening hvor hundefører/ejere modtager undervisning, så den enkelte hundefører lærer at forstå og samarbejde med sin hund. Men også får glæde af det samvær man har med hunden både på og udenfor træningsbanen. Det er vigtigt for os, at træningen er en positiv oplevelse for både hund og hundefører, så begge parter nyder at komme til træning. Vores instruktører går også meget op i, at der er et godt sammenhold på holdet og at der er plads til alle uanset niveau og eventuelle udfordringer for den enkelte.
Vi har i DcH Kjellerup 11 uddannede instruktører samt aspirant og hjælpetrænere. Vi tilbyder en bred vifte af hold indenfor DcH regi. Vi har på fast basis forskellige Rally-Lydigheds hold både begyndere til champion, Lydighed/DcH program både som fortsætter og konkurrence hold, Familiehunde hold, Unghundehold, Hyggehold og Nosework. Derudover har vi 2-3 gange om året hvalpetræning. Du kan se beskrivelsen af de forskellige hold og hvad der undervises i under: Hold og Træning -> Holdbeskrivelse.
Alle instruktører og hjælpere i DcH er ulønnet frivillige og får derfor ikke noget for at undervise på de forskellige hold. Vores instruktører er uddannet over flere år med grunduddannelse og en overbygning. Derudover supplere de deres uddannelse løbende med kurser henover året. Så du kan være sikker på at både du og din hund er i sikre hænder.
Men når vi ikke aflønner vores instruktører hvad bruger vi så dit kontingent og træningsgebyr på? Nogle af pengene går til Kreds- og landsforeningens kontingent som sikre at vi kan uddanne og videre uddanne vores instruktører, få dommere til vores konkurrencer og mange andre spændende ting der gør at vi kan fungere på landsplan og blive ved med at dygtiggøre os som forening. Klubkontingentet bruges til driften af klubben og har været med til at vi f.eks har kunnet lave vores nye lysbane.
Er du interesseret i at træne ved os, så kontakt vores formand Annette Kathi Søndergaard enten på formand@dch-kjellerup.dk eller kontantformularen under fanen kontakt os.
Alle lovlige hunde, uanset om det er en ren racet, blandings race, stor eller lille hund er velkommen i klubben.
Se vores lokale stævnesponsorer nederst på denne side.
Vi takker alle der er med til at hjælpe os med præmier til vinderene d. 17/4-25